Velkomstpakke

Kære nye medlem
Vi byder dig hjertelig velkommen i Stevnsgade Basketball med håbet om, at du må møde gode kammerater og føle dig hjemme i Stevnsgade. Når du har betalt dit første kontingent og indmeldelsesgebyret, skal du have en velkomstpakke. Med denne velkomstpakke modtager du vigtige informationer om Stevnsgade Basketball, som du bedes gennemlæse. Pakken kan du få efter aftale med materialeansvarlig Jan Boel på boel@stevnsgade.com.


Er du under 18 år, skal du aflevere velkomstpakken til dine forældre eller bede dem kigge her på siden, således at de kan få den fornødne info omkring klubben og få en forståelse af, hvad det vil sige at være en del af Stevnsgade Basketball.

Velkomstpakken indeholder følgende:



Skrivelsen "Velkommen i Stevnsgade Basketball".

Denne skrivelse indeholder lidt om, hvem og hvad Stevnsgade Basketball er, hvordan vi fungerer, samt hvad vi forventer af dig og måske dine forældre. 

Vedtægter og værdier for Stevnsgade Basketball
- finder du HER. Det er vigtigt, at du sætter dig ind i klubbens værdier, sådan at vi alle trækker i samme retning.


Personlig basketbold

Alle nye ungdomsspillere på holdene U15 eller derunder, får en Stevnsgade basketbold, som man skal medbringe til træning.


Kontakt til bestyrelsen og ansvarshavende 
Hvis du har spørgsmål af nogen art, kan du altid rette henvendelse via kontaktformularen som du finder HER.


Alternativt kan du tage direkte kontakt til Steffen Kampp eller Rikke Manuel. Du finder deres kontaktinfo HER.