I Stevnsgade Basketball løfter vi i flok. Og det er vigtigt, for vi kan ganske enkelt ikke fungere uden hjælp fra forældre, søskende, trænere og venner af klubben som giver en hånd når der er kamp, sociale arrangementer og meget andet. Heldigvis har vi allerede mange fantastiske frivillige i klubben, men vi har ALTID brug for et ekstra sæt hænder til at sikre, at vi bevæger os fremad og bliver bedre til at skabe den kulur og det fællesskab som vi selv og vores børn ønsker at være en del af.
Det behøver ikke at være anstrengende at være frivillig. Et par timer her og der, gør alverden til forskel, så hvis du har lyst til at bidrage og tænker, at du kan gøre en forskel inden for en af opgaveområderne herunder, håber vi, at du vil tage kontakt til manuel@stevnsgade.com.
Hvad kan du forvente?
Som træner eller head coach er det vigtigt at du brænder for sporten og for at arbejde med børn. Det er din opgave at støtte og bidrage til at udvikle det enkelte barn. Først og fremmest sportsligt, men også menneskeligt. Samtidig bliver du del af et helt fantastisk træner-team, der bakker op om hinanden og står klar til at støtte dig, når du har brug for det.
Tidsforbrug
Gennemsnitligt kan du forvente at bruge 2 x 1 1/2 time om ugen til træning fra begyndelsen af august til slut juni (sæsonen følger skoleåret). Derudover vil der være kampe og evt. sociale/hygge - arrangementer.
Godt at vide
Du kommer ikke til at stå alene. Vi sørger for at du får en ass. træner, som kan hjælpe dig til træning og kampe, og så får du også 1-2 holdledere/forældre, som hjælper med praktiske opgaver som kørsel til og fra turneringer, tøjvask, planlægning af sociale arrangementer mm.
Samtidig sørger vi også for, at du bliver klædt på til opgaven med SMART-basket kurser eller anden relevant uddannelse.
Aflønning efter kvalifikationer og tidsforbrug.
Kontakt
Hvis du tænker, at det er lige noget for dig, at blive del af træner-teamet i Stevnsgade, så skriv til manuel@stevnsgade.com
Hvad kan du forvente?
Som ung ass. træner i Stevnsgade, bliver du en del af den gruppe, som er allermest vigtig i klubben. Du kommer til at hjælpe head coach med at sørge for, at børnene har det sjovt, og at de hele tiden udvikler sig sportsligt. Samtidig bliver du godt klædt på til, når du en dag er klar til selv at blive head coach og få dit eget hold. Og så er det ALTID godt at kunne skrive på sit CV, at man er/har været frivillig i en forening.
Tidsforbrug
Gennemsnitligt kan du forvente at bruge 2 x 1 1/2 time om ugen til træning fra begyndelsen af august til slut juni (sæsonen følger skoleåret). Derudover vil der være kampe og evt. sociale/hygge - arrangementer. Hvis du ikke har mulighed for at være med til alle træninger eller kampe, er det helt ok. Så får du en makker, så I kan deles om opgaverne.
Godt at vide
Som ass. træner i Stevnsgade, er du med til at gøre en kæmpe forskel for træner og de yngre spillere i klubben. Du bliver en del af klubbens gruppe af unge trænertalenter, og vi sørger selvfølgelig for, at du bliver uddannet, når du er klar til det.
Unge ass. får 150 kr./md. som udbetales hvert halve år.
Kontakt
Hvis du tænker, at det er lige noget for dig at blive del af træner-teamet i Stevnsgade, så skriv til manuel@stevnsgade.com.
Hvad kan du forvente?
Som holdleder i Stevnsgade, bærer du en nøglerolle i forhold til at sikre, at træner kan fokusere på at træne børnene, samt at børnene får en god sæson, hvor der er tjek på tingene omkring kampe mm. Det kræver ikke vanvittigt meget at være holdleder, men en holdeleder er vigtig for træneren, oplevelsen og fællesskabet.
Tidsforbrug
Som holdleder vil man typisk være til stede under alle/mange træninger, sådan at man nemt kan koordinere med træner og øvrige forældre. Derudover vil der være kampe og evt. sociale arrangementer.
Godt at vide
Hvis man har brug for eller lyst til, at der kommer en erfaren holdleder fra et andet hold og fortæller mere om, hvad holdlederopgaven går ud på, så send en mail til Rikke Manuel: manuel@stevnsgade.com, så sørger hun for, at der kommer én. I er naturligvis også velkomne til at henvende jer i tilfælde af tvivl og spørgsmål.
Kontakt
Hvis du tænker, at det er lige noget for dig, at blive holdleder på dit barns hold, så skriv til manuel@stevnsgade.com
Bliv en del af verdens sejeste crew
Som I nok allerede har set, så rykker det virkelig for BC Copenhagen for tiden. Holdet er bare blevet så gode, og det er en fornøjelse at være en del af. Som Stevnsgade-medlem, skal DU selvfølgeligt have chancen for at komme helt tæt på holdet og heltene!
Vil du være en del af crew'et? Du kender jo nok vores seje Floor-Runners, der altid er på pletten. Jan Boel og co. sørger for at sætte dommerbord og stole op, Thorbjørn sætter LED-Banderne op, samt hele vores dommerbords-crew.
Der er også plads til dig på holdet. Alt det kræver er, at du er klar på at løse en opgave. Det kunne være: Stå i boden og sælge t-shirts. Sælge snacks. Hjælpe med at sætte møbler op til sponsorerne. Sætte bannere op.
Når man joiner BC Copenhagen crew, så kommer man HEEELT tæt på ligaholdet. Du får selvfølgelig en af vores nye fede t-hirts, får sodavand hver gang, du hjælper, og så kommer du til at hilse på spillerne i omklædningsrummet før kampen, samt få taget billeder med dem. DU bliver en del af TEAMET!!! Derudover bliver dit navn råbt op og præsenteret under kampen.
Under kampen sørger vi for, at vores crew har de bedste court-side-pladser. De bliver reserveret til JER!!! Vi forestiller os, at du er med crewet til ca. 5 hjemmekampe om året.
Interesseret? Skriv til nn@bccopenhagen.com - DET BLIVER SÅ FEDT!!