Klubnyheder

DIF get2sport støtter Stevnsgade

26. april 2022, 13.39

Du har måske set vores skønne piger gå rundt med en totalt tøset shooter shirt med glimmer og pink logo og tænkt; hvor har de fået den fra!?


Stevnsgade Basketball har længe haft et samarbejde med DIF get2sport som støtter klubben økonomisk i forbindelse med en lang række tiltag og projekter. Bl.a. er de med til at finansiere Cph. Basketball Cup i Nørrebrohallen, Streetbasket/out reach projekter i Lundtoftegade og Mimersparken, lækkert trænertøj til klubbens ungdomstrænere og assistenter og meget andet.


For nyligt kom de forbi Nørrebrohallen for at overraske u11- og u13-pigerne med en fin gave, en helt almindelig mandag. Se videoen her: